Historien om Selskabet Kjæden
Selskabet Kjæden er en af Danmarks ældste loger.
I sin nuværende form stammer Selskabet Kjæden tilbage fra den 27. november 1774. Denne dato betragtes som stiftelsesdagen.
Når vi taler om den nuværende form er det fordi, der også var noget ”før”.
Selskabet Kjædens historie menes at gå helt tilbage til Skt. Knuds Gilderne fra det 12. århundrede, men Selskabet Kjædens statutter og virke blev rekonstrueret og fornyet i oplysningstidens ånd, hvor grundpillerne var de klassiske borgerlige dyder funderet på værdigrundlaget i den protestantiske tro – herunder troen på, at viden og uddannelse er af afgørende betydning for menneskets udvikling og samfundets stabilitet.
Selskabet Kjæden har siden 1774 – som den eneste loge – optaget kvinder og mænd på lige fod.
Selskabet Kjæden har en lang tradition for at have sin ordensherre fra Kongehuset. Den første kongelige ordensherre var Kong Christian den VIII. Senest blev embedet varetaget af Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth til Danmark.
Blindesagen – en vigtig del af historien
Selskabet Kjæden har altid med sine udadvendte aktiviteter støttet svage medborgere. Gennem et omfattende social-filantropisk arbejde har vi altid haft særligt fokus på uddannelsesinitiativer for svage medborgere.
Et af Selskabet Kjædens første projekter var således at donere 100 rigsdaler til oprettelse af en offentlig skole på Bornholm, efter at Amtsforvalteren havde gjort opmærksom på, at der ikke fandtes nogen offentlig skole på øen. Samtidig doneredes også et antal eksemplarer af skolebogen ‘Jochims Underviisning’ til alle skoler på øen.
Siden 1811 har Selskabet Kjæden støttet den danske blindesag med særlig fokus på uddannelse og undervisning af blinde og svagtsynede medborgere. Det er stadigt et vigtigt formål for logens udadvendte arbejde.
Det var Selskabet Kjæden, som startede uddannelse af blinde borgere i Danmark tilbage i 1811.
Frem til 1858 var blindesagen stort set alene et anliggende for Selskabet Kjæden.
Staten spillede kun en mindre rolle. Men i 1858 var opgaven blevet for stor. I forbindelse med at arbejdet med blinde medborgere i højere grad blev et statsanliggende, byggede Selskabet Kjæden for egne midler en helt ny institution – Blindeinstituttet på Kastelsvej – som Selskabet Kjæden herefter overdrog til staten. Det blev grundlaget for de senere statsfinansierede initiativer på området.
Selskabet Kjæden byggede herefter en noget mindre blindeinstitution i Klerkegade, hvor logen samtidig fik sit hjemsted.
Der var tale om en såkaldt forsørgelsesanstalt og asyl for blinde – i daglig tale Blindehjemmet.
Blindehjemmet fungerede helt op til 1971, hvor den sidste beboer flyttede ud. Faciliteterne var blevet utidssvarende.
I dag administrerer Selskabet Kjæden en formue, hvorfra der løbende uddeles legater til blinde og døvblinde. Selskabet Kjæden støtter både enkeltpersoner med behov for en håndsrækning og større udviklingsprojekter til fordel for blinde og døvblinde – som altid med fokus på uddannelse.
Kjøbenhavns Bespisningsanstalt af 1829
Selskabet Kjæden administrerer endvidere Kjøbenhavns bespisningsanstalt af 1829.
Historien bag Bespisningsanstalten er, at der i 1800-tallets København blev oprettet en række velgørende fonde og foreninger, hvis formål var at hjælpe værdigt trængende borgere uden af disse skulle registreres. Når man på den tid søgte støtte fra fattigvæsenet mistede man sine borgerrettigheder og det var ikke i Selskabet Kjædens ånd. Derfor lavede Bespisningsanstalten en mulighed for at gå uden om registrering og fattigvæsen, så modtagerne stadig kunne bevare deres værdighed.
Hjælpen bestod frem til 1970 i uddeling af mad. I vore dage er støtten af økonomisk art. Vi støtter her projekter og organisationer, der retter sig mod socialt udsatte medborgere fortrinsvis i Københavnsområdet.